Dato

26. oktober 2017

Højtydende DC-omskiftning på den nemme måde

Eaton lancerer vedligeholdelsesfri topolede DC-kontaktorer

SØBORG … Eaton sikrer pålidelig kontrol af hyppig DC-omskiftning med introduktionen af det nye DILDC300/600-sortiment af hybridkontaktorer. Power management-virksomhedens nye kontaktorer understøtter belastninger på 300-600 A ved op til 1.000 V DC.

Alle konventionelle kontaktorer kræver vedligeholdelse (udskiftning af kontaktsæt) efter ca. 10.000-25.000 elektriske koblinger. Eatons nye DILDC-kontaktorer kræver imidlertid ingen vedligeholdelse og giver alligevel en levetid på mere end 150.000 elektriske koblinger.

Udover at have ekstremt lange levetider kan DILDC-kontaktorer håndtere 1000V DC pr. pol og sende strøm i begge retninger (tovejs/ikke-polaritetsfølsom). Kontaktorerne, som kan styres konventionelt eller med en PLC-styringsenhed, har en kompakt rammestørrelse, der reducerer de dyre krav til panelplads. Derudover har kontaktorerne en bredspændingsspole, der dækker AC-driftsspændinger fra 110-250V samt DC-driftsspændinger fra 110-350V.

Eatons nye DC-hybridkontaktorer giver en teknisk effektiv og omkostningseffektiv løsning til en bred vifte af anvendelser. Disse omfatter solenergianlæg, energilagringssystemer, batteritestbænke og DC-net (f.eks. på skibe, strømforsyninger i rullende materiel og opladningsinfrastrukturen til elbiler).

"Der er sket en betydelig vækst i behovet for bekvem, effektiv og pålidelig DC-omskiftning, men traditionelle enheder har betydelige begrænsninger,” siger Johnny Marchmann, Sales Director, Eaton. ”De har alle en relativt kort levetid og har ofte brug for separate brokoblinger. Vores nye DILDC300/600-kontaktorer er specialdesignet til at overvinde disse begrænsninger og give overlegen kontrol til en bred vifte af DC-omskiftningsanvendelser."

For at opnå deres bemærkelsesværdige ydeevne og lange levetid bruger Eaton DILDC300/600-kontaktorer en ny hybridomskiftningsteknologi. De har to mekaniske kontakter – en slukningskontakt og en isolerende kontakt – forbundet i serie. Desuden er en IGBT (solid-state kontakt) forbundet parallelt med slukningskontakten. Når kontaktoren skal bryde et kredsløb, kommuterer strømmen til IGBT ved at åbne slukningskontakten. Dernæst slukkes IGBT for at afbryde strømmen, og endeligt åbnes den isolerende kontakt for at tilvejebringe galvanisk isolering. Med dette arrangement skal ingen af de mekaniske kontakter under normale driftsforhold slukke for strømmen. Det betyder, at gnistdannelse og kontakterosion næsten elimineres.

Eatons DILDC300/600-hybridkontaktorer fås i øjeblikket i to versioner, og der er planlagt udvidelser til sortimentet inden for den nærmeste fremtid. Begge versioner er topolede enheder, og begge kan bruges på systemer op til 1000 V DC. Den maksimale driftsfrekvens er 100 brugsgange pr. time.

Du kan finde flere oplysninger om Eaton på www.eaton.dk. De seneste nyheder finder du ved at følge os på Twitter (@Eaton_EMEA) eller på LinkedIn (Eaton EMEA).

###

Om Eaton

Eatons elektrotekniske gren af koncernen er globalt førende med ekspertise inden for effektfordeling og strømkredsbeskyttelse, strømbeskyttelse-backup, kontrol og automatisering, belysning og sikkerhed, løsninger til infrastruktur og kabling, løsninger til barske og farlige miljøer samt projekt-support. Eaton er gennem sine globale løsninger i stand til at møde nutidens vigtigste udfordringer inden for styring af elektrisk energi.

Eaton er en energisømstyringsvirksomhed med en omsætning på 19,7 mia. dollars i 2016. Eaton tilbyder energieffektive løsninger, der hjælper kunderne med at styre elektrisk, hydraulisk og mekanisk kraft på en mere effektiv, sikker og bæredygtig måde. Eaton arbejder på at øge livskvaliteten og forbedre miljøet gennem brugen af teknologier og –tjenester til styring af energi. Eaton har ca. 96.000 ansatte og sælger produkter til kunder i mere end 175 lande. Få flere oplysninger på www.eaton.dk.

###

Jette Grønberg
+45 3686 7910